Gå til oversigt

01. marts 2017

Midlertidig udledning af spildevand

Midlertidig udledning af spildevand

Som led i at Lynetteledningen flyttes længere ud i Øresund ud for Tuborg Syd-grunden, bliver der midlertidigt ført spildevand ud i Øresund. Udledningen starter lørdag den 4. marts 2017, og den sker to steder.

Ved Strandvænget på Østerbro i Københavns Kommune sker udledningen 4 kilometer fra kysten. Udledningen varer ni dage, mens der etableres en ny ventil på Lynetteledningen.

Ved Skovshoved Havn i Gentofte Kommune sker udledningen 1,6 kilometer fra kysten. Her vil udledningen vare op til fire uger, fordi flytning af Lynetteledningen ud for Tuborg Syd-grunden i Hellerup skal være overstået, før spildevand fra Skovshoved igen kan kobles på ledningen.

Både ved Skovshoved Havn og ved Strandvænget bliver spildevandet mekanisk renset, inden det ledes ud i Øresund. Og begge steder forventes den stærke strøm i Øresund at fortynde spildevandet og hurtigt sende det videre ud i havet.

Natur og Miljø, Gentofte Kommune, vurderer, at udledning til Øresund er den eneste reelle mulighed, mens Lynetteledningen bliver flyttet, og at det er miljømæssigt forsvarligt, da vandudskiftningen i Øresund er stor, og spildevandet derfor bliver kraftigt fortyndet. Københavns Kommunes Center for Miljøbeskyttelse har ligeledes sagt god for udledningen fra Strandvænget, fordi der er så god gennemstrømning i Øresund.

Nordvand, som ejer pumpestationen på Skovshoved Havn, vil oplyse om udledningen på deres sms-service, som man kan tilmelde sig på www.nordvand.dk/badevand. Man kan også følge med i badevandsudsigten på www.badevand.dk og på www.kk.dk/badevand.

 

Seneste aktiviteter

Tilbage til oversigten

17. november 2021

November – Seneste nyt om byggeriet på grunden

Forberedelse til Kysthus 3 i gang Spunsarbejde og pæleramning som forberedelse til Kysthus 3 er netop gået i gang. Som reglerne foreskriver, er de nærmeste naboer blevet varslet af entreprenøren, og som sædvanligt er der også foretaget fotoregistrering af de nærmeste bygninger, så vi ved, om arbejdet skulle forårsage revner.

Læs mere

01. september 2021

September – Seneste nyt om byggeriet på grunden

Midlertidige ændringer af tilkørselsforhold Som vi meldte ud i et nyhedsbrev i juni, skal den hidtidige indkørsel til byggepladsen fra rundkørslen ved Dessaus Boulevard være den permanente adgangsvej til området...

Læs mere

28. juni 2021

Juni – Seneste nyt om byggeriet på grunden

Landskabsarbejder følger planen Landskabsarbejderne skrider fint frem, og selvom der går et par år, før alt er vokset helt til og fremstår som planlagt...

Læs mere