Gå til oversigt

02. juni 2017

Omlægning af Vilhelmsdalsløbet og spunsarbejde

Omlægning af Vilhelmsdalsløbet og spunsarbejde

Vilhelmsdalløbet som er den skybrudskanal, der i dag løber på tværs af Tuborg Syd-grunden syd for Hellerup Skole, skal flyttes. Flytningen sker, fordi skybrudskanalen ligger i vejen for de boliger, der skal opføres på denne del af grunden.

Forberedelserne til det nye Vilhelmsdalløb går i gang nu. De består i miljøundersøgelser og geotekniske undersøgelser i de områder på Tuborg Syd-grunden, hvor henholdsvis det nye Vilhelmsdalsløb og boligbyggeriet Bakkedraget etableres. Til dette arbejde benyttes borerigge, og det forventes hverken at give støj- eller støvgener. Derudover skal der graves en midlertidig skybrudskanal.

Torsdag den 8.  juni går entreprenøren i gang med spunsning der, hvor det nye Vilhelmsdalløb skal ligge. Spunsene vibreres ned. Det er en metode, der medfører færre støjgener end ramning af spuns. Metoden vil overholde Gentofte Kommunes støjkrav.

Spunsarbejdet forventes at vare ca. 2 måneder. Formålet med det er dels at etablere en tør byggegrube, som arbejdet kan udføres i, og dels at begrænse udgravningens bredde. Ved at begrænse bredden opnår man, at nærliggende bygninger beskyttes, og at de gamle træer, som står på grunden, kan bevares.

Før spunsningen går i gang, vil der blive gennemført en registrering af nabobygninger og veje, så det efterfølgende kan konstateres, om vibrationer fra spunsning og tung trafik har medført skader. Denne registrering vil finde sted tirsdag den 6. og onsdag den 7. juni.

Fra september til december 2017 anlægges nye ledninger i Vilhelmsdalløbet. Ledningerne etableres primært med præfabrikerede betonelementer, som bliver kørt til byggepladsen med lastbiler.

Seneste aktiviteter

Tilbage til oversigten

17. november 2021

November – Seneste nyt om byggeriet på grunden

Forberedelse til Kysthus 3 i gang Spunsarbejde og pæleramning som forberedelse til Kysthus 3 er netop gået i gang. Som reglerne foreskriver, er de nærmeste naboer blevet varslet af entreprenøren, og som sædvanligt er der også foretaget fotoregistrering af de nærmeste bygninger, så vi ved, om arbejdet skulle forårsage revner.

Læs mere

01. september 2021

September – Seneste nyt om byggeriet på grunden

Midlertidige ændringer af tilkørselsforhold Som vi meldte ud i et nyhedsbrev i juni, skal den hidtidige indkørsel til byggepladsen fra rundkørslen ved Dessaus Boulevard være den permanente adgangsvej til området...

Læs mere