Gå til nyhedsoversigt

30. marts 2021

Status på byggeriet

Kysthusene: Indflytning d. 1. februar 2022

Kysthusene er placeret så tæt på vandkanten, at de nærmest rejser sig af Øresund. Bygningerne, der går under betegnelsen Kysthus 1 og Kysthus 2, skaber mellem sig et gårdrum, som der er adgang til fra de 50 lejligheder. Byggeriet skrider frem som planlagt, og om mindre end et år – nemlig den 1. februar 2022 – er alle lejligheder klar til indflytning, og ejerne kan tage nogle af Danmarks flottest beliggende boliger i brug. 

Færdigt råhus og isatte vinduer
Netop nu er status, at råhuset står færdigt med tag, så Kysthus 1 og 2 kan ses i deres fulde omfang. Det store arbejde med fuld opmuring med Petersen Tegl er i gang og vil blive afsluttet i løbet af efteråret 2021. Overalt i bygningerne sidder de eksklusive aluvinduer fra Schüco – primært som tofags og trefags skydedøre, og det betyder, at lejlighederne kan åbnes op, så man får fornemmelsen af, at lejlighederne flyder sammen med landskabet omkring Kysthusene. 

Gulvvarmen giver perfekte forhold 
Der er allerede nu gulvvarme i lejlighederne, så de indvendige arbejder kan udføres under perfekte forhold. De første lejligheder står færdige med smukke Dinesen Layers egetræsgulve og Stein Grau Unoform-køkkener med sorte granitbordplader. 

Fælles sauna og tilkøb af p-pladser
Udover lejlighederne kan ejerne glæde sig over at have adgang til fælles sauna og kajakrum, og under bygningerne er der p-kælder, hvor der kan tilkøbes to p-pladser per lejlighed. Ved alle pladser vil der være mulighed for opladning af elbiler (særskilt omkostning til tilslutning/ladestander).

Landskabet omkring Kysthusene
Landskabet rundt om Kysthusene bliver tilpasset det maritime miljø på kanten af Øresund og Tuborg Havn, hvor Kongelig Dansk Yachtklub er nærmeste nabo. Der bliver anlagt store brygger og vandtrapper af egetræ mod vandet, og i gårdrummet veksles mellem betonsveller og små grønne oaser, så der skabes en blid overgang til den omkringliggende strandeng. 

 

Bakkedraget: Indflytning d. 1. september 2021

Tidsplanen for byggeriet holder, så den 1. september 2021 står Bakkedraget færdigt og klar til at tage mod lejerne af de skønne boliger, hvis størrelse varierer mellem 107 m² og 204 m² i den store penthouse. De fleste lejligheder har en fantastisk udsigt over Øresund, og fra alle lejligheder kan beboerne nyde udsigten til det flotte og vilde strandengslandskab, som har givet navn til Tuborg Strandeng, og som vil strække sig fra Bakkedraget og helt ned til vandkanten.

Udvendigt arbejde næsten færdigt
Bakkedraget opføres med murede partier i Petersen Tegl, og de udvendige arbejder på byggeriet er tæt ved at være afsluttet. Indvendigt står de første lejligheder helt færdige. De er indrettet med gulvvarme under de smukke lyse egetræsgulve og med hvide køkkener. 

Under Bakkedraget er der p-kælder, og her kan hver lejlighed leje to p-pladser. Ved mange pladser vil der være mulighed for opladning af elbiler.

 

Strandengen: Landskabsarbejdet er i gang

Landskabsarbejdet er i fuld gang rundt om Bakkedraget og til sommer går det i gang ved Kysthusene.

Det bakkede landskab på Tuborg Strandeng skabes ved at flytte rundt på den jord, der siden udgravning til kældre under Bakkedraget og Kysthus 1 og 2 har ligget i depot på selve grunden. Dette har sparet mange tusinde lastbiltransporter ind og ud af byggepladsen. Jorden indbygges nu rundt om bygningerne og dækker bl.a. p-kældrene, så de forsvinder helt ind i landskabet. Det hele tilsås med strandengsgræs. 

De første nøje udvalgte træer – der kommer fra Fyn – er nu plantet syd for Bakkedraget. Senere følger masser af især buske og slyngplanter, der sammen kommer til at skabe den flotte strandeng.

Kørevej med småsten fra den jyske vestkyst
Rundt om Bakkedraget ligger allerede i dag en arbejdsvej, som nu skal omdannes til permanent kørevej. Den får en smuk topbelægning med små sten fra den jyske vestkyst. I udvalgte områder etableres desuden en betonsvellebelægning med samme slags sten som i kørevejene.

Etablering af brygger og vandtrappe
Omkring Kysthus 1 og 2 skal der udover selve landskabet etableres diverse brygger samt en stor vandtrappe i egetømmer. Desuden skal den sidste kystsikring ved Kysthus 2 etableres. Etableringen af brygger forventes at starte inden sommer, og kystsikringen etableres, når den midlertidige kørevej omkring Kysthus 2 er fjernet engang i efteråret. Selve landskabsbearbejdningen går i gang efter sommerferien, så også landskabet rundt om Kysthus 1 og 2 står flot, når beboerne flytter ind i februar 2022.

Genåbning af cykelsti
Når lejlighederne i Bakkedraget tages i brug til august, genåbner vi cykelstien fra Tuborg Strandeng til Strandpromenaden. Det sker i en flot ny version, der bugter sig gennem strandengen fra rundkørslen ved Dessaus Boulevard, forbi Bakkedraget og ned til Strandpromenaden, hvor den populære Svanemølle Strand ligger. Samtidig med indflytning i Bakkedraget genåbner vi også den badebrygge, der har ligget i området, siden før byggeriet af Tuborg Strandeng gik i gang.  

23. november 2022

To kysthuse taget i brug og et tredje på vej

I lidt mere end et år har Tuborg Strandeng dannet ramme for menneskers liv og hverdag. I september 2021 flyttede de første lejere ind i Bakkedraget, og siden da er antallet af beboere på Tuborg Strandeng vokset yderligere. For i sommeren 2022 begyndte ejerne at flytte ind i Kysthus 1 og 2, og der er nu kun få ledige ejerlejligheder tilbage i disse huse, som ligger helt ude i vandkanten mellem hav og strandeng.

Læs mere

17. februar 2020

Nyt om tidsplan

Byggeriet af de nye eksklusive boliger på Tuborg Strandeng er i fuld gang. Ved indsejlingen til Tuborg Havn bygger vi de første to kysthuse, som rummer 50 ejerboliger med en placering direkte ud til Øresund...

Læs mere